Skandinavisk Institut for social tregrening Deutsch

 

DeutschEnglishDutchSkandinaviskFrançaisItalianoEspañolPortuguês (Brasileiro)Russisch
 
 contact  search  download  impressum 

Marxisme og tregrening

07/1919 - Rudolf Steiner

[803/01] Det er ikke mulig at komme ud af det sociale kaos som hersker i Europa hvis visse sociale krav som rejses, endnu i lang tid fremover skal svæve i den uklarhed som for tiden forvasker dem. I vide kredse lever det krav som Friedrich Engels i sin bog: "Socialismens udvikling fra utopi til videnskab" har udtalt således: "Istedetfor at regere over personer må man komme frem til at forvalte sager og lede produktionsprocesser". Mange af arbejderklassens ledere og sammen med dem også arbejdermasserne selv, bekender sig til den anskuelse son denne udtalelse skriver sig fra. Ud fra et vist synspunkt er denne anskuelse rigtig. De menneskelige sammenhæng som de moderne stater har udviklet sig fra, har skabt forvaltninger som ikke bare bestemmer over sager og produktionsprocesser, men som også regere over de mennesker som har sit arbejde i produktionsgrenene og som har at gøre med sagerne. Erhvervslivet omfatter forvaltningen af sager og produktionsgrener. I nyere tid har dette erhvervsliv antaget former som gør det nødvendigt at dets forvaltning ikke længere også regere over mennesker. Dette indså Marx og Engels. De rettede opmerksomheden på hvorledes kapitalen og den menneskelige arbejdskarft virker i erhvervslivets kredsløb. De følte at menneskelivet i vor tid stræber efter at komme ud over den måde som denne virksomhed har antaget. For denne måde er sådan at kapitalen er blivet til grundlag for magt over den menneskelige arbejdskraft. Kapitalen tjener ikke længere bare forvaltningen af sager og ledelsen af produktionsprocesser; den afgiver retningslinjer for det at regere over mennesker. Af dette sluttede Marx og Engels at det at regere over mennesker måtte fjernes fra erhvervslivets kredsløb. Slutningen var rigtig. I vor tid tillader nemlig livet ikke at menneskene bare betragtes som et tilbehør til sagerne og produktionsprocesserne, og at de forvaltes sammen med disse.
[803/02] Men Marx og Engels troede at sagen ganske enkelt var løst med at man fjernede det at regere over mennesker fra den økonomiske proces og lod en ny, rensede økonomisk forvaltning som udviklede sig af staten vedblev at bestå. De så ikke at i det at regere lå der noget som ordner og regulerer menneskenes indbyrdes forhold, som ikke kan være uden en sådan ordning, og som heller ikke ordner sig af sig selv, når de ikke længere ordnes på den gamle måde ud fra erhvervslivets fordringer. De så heller ikke at i kapitalen lå kilden for impulserne til at kunne forvalte sager og lede produktionsgrene. På omvejen over kapitalen leder menneskeånden erhvervslivet. I det man forvalter sager og leder produktionsgrener har man ikke dermed sørget for menneskeånden, som fremgår af en uafladelig nyskabning af tilværelsen, og som også må tilføre erhvervslivet stadig nye kræfter hvis det ikke først skal stivne til og derefter fuldstændig forkomme.
[803/03] Marx og Engels har med rette bemerket at forvaltningen af erhvervslivets kredsløb ikke bør indeholde noget som indebærer at mennesker bliver regeret over, og at kapitalen som tjener dette kredsløb ikke bør få magten over menneskeånden som viser vejen for den. men det blev skæbnesvangert at de troede at begge disse forhold, både menneskener indbyrdes forhold som blev ordnet ved at regeres, og menneskeåndens ledelse af erhvervslivet, vil fremkomme af sig selv når de ikke løngere udgik fra erhvervslivets forvaltning.
[803/04] At begrænse erhvervslivet til at forvalte sager og lede produktionsprocesser er kun mulig hvis der ved siden af erhvervslivet består noget som træder istedet for den gamle måde at styre på, og desuden noget som gør menneskeånden til den virkelige leder af erhvervslivets kredsløb. Ideen om den tregrenede sociale organisme efterkommer dette krav. Åndslivets forvaltning, når den er overladt sig selv, vil tilføre erhvervslivet de menneskelige åndskræfter som i udviklingens løb stadig på ny kan befrugte det, dersom erhvervslivet indenfor sit eget område bare forvalter sager og leder produktionsgrene. Og retssystemet i den sociale organisme, som er afsondret fra åndslivets og erhvervslivets områder, vil regulere og ordne samkvemmet mellem menneskene sådan som myndige mennesker på demokratisk måde kan ordne sine mellemværender, uden at det ved denne ordning gør sig en sådan magt gældende, som det ene menneske kan have over det andet på grund af større individuelle evner eller af økonomiske grunde.
[803/05] Marx´og Engels synspunkter var når det gælder kravet om en ny udforming af erhvervslivet, rigtig men ensidig. de så ikke at erhvervslivet kun kan blive frit hvis et frit retsliv og et frit åndsliv stilles ved siden af det. Hvilke former fremtidens erhvervsliv må antage kan kun den se som er klar over at erhvervslivets kapitalistiske orientering må gå over i en umiddelbar åndelig orientering, og at reguleringen af forholdene mennesker imellem som følger af den økonomiske magt, må gå over i den umiddelbare menneskelige regulering. Kravet om et erhvervsliv som kun forvalter sager og leder pruduktionsprocesser kan aldrig opfyldes hvis det rejses for sig alene. Den som alligevel gør det, vil skabe et erhvervsliv som kaster det som det hidtil har båret i sig som en eksistensnødvendighed overbords, og som så alligevel skal bestå.
[803/06] Ud fra andre livsgrundlag, men ud fra grundig erfaring her Goethe preget to sætninger som også fuldt ud gælder for mange sociale krav i vor tid. Den ene er: "Noget utilstrækkelig sandt virker en tid, men istedetfor en fuldstændig opklaring optreder pludseligt noget blændende falsk; verden højes med det, og således liver århundreder ført bag lyset". Den anden er "Almene begreber og stor indbildskhed er altid på vej til at anrette forfærdelig ulykke". I sandhed, den marxisme som ikke er blivet belært af forholdene i vor tid, er "noget utilstrækkeligt sandt" som påtrods af sin utilstrækkelighed virker i arbejderbevægelsens verdensanskuelse. Men efter verdenskrigskatastrofen bliver den overfor de sande tidskrav "noget blændende falskt" som må forhindres i at "føre århundreder bag lyset". Alle som erkender hvilken ulykke arbejderbevægelsen kommer i gennem sin "utilstrækkelig sandhed" vil se sig enig i denne streben efter at forhindre en sådan ulykke. Ud af dette "utilstrækkelig sandt" er det virkelig blivet "almene begreber" hvis talsmænd ud fra en sandelig ikke ringe indbildskhed afviser alt som streber efter at sætte livets virkelighed istedetfor deres utopiske almindeligheder som utopisk.

Rudolf Steiner