Skandinavisk Institut for social tregrening Deutsch

 

DeutschEnglishDutchSkandinaviskFrançaisItalianoEspañolPortuguês (Brasileiro)Russisch
 
 contact  search  download  impressum 

Karen Jespersen og fangeø

25.08.2000 - Rasmus Bjerregaard

I et interview med den danske fjernsynsstation TV2 den 25.8.2000 overvejede den danske indenrigsminister Karen Jespersen atisolere kriminelle Asylansøgere på en ø. Dermed ville hun reagere på politiberetninger, som siger at tyverier og indbrud er steget alamerende, især blandt russiske, armenske og georgiske flygtninge. Med dette initiativ skal der gribes hånd om de asylansørgere som kommer til Danmark med "det eneste formål alene, at udøve kriminalitet". Ifølge Karen Jespersen vil indenministeriet i russiske og armenske aviser oplyse om den straf som der vil vendte dem, hvis de udøver kriminalitet i Danmark.

Som socialdemokrat føler Karen Jespersen sig åbenbart ikke for god til en sådan populistisk tanke, for sådan kan hun jo bremse hendes partis vælgerflugt til det højrepopulistiske Fremskritsparti. At sådanne meninger falder i god jord, kan man tydelig se i de positive kommentare i TV2s forum efter interviewet. Karen Jespersen blev allerede 1997 nomineret til foreningen "faklens" "Hardrup-skampris" p.g.a. hendes populistiske meninger vedrørende det nationale problem med 2. generationsindvandrene. Sådanne meninger udgør ifølge "faklen" essensen af Danmarks "ny politik".

Er det måske grunden til at Danmark engagere sig så meget for at få EU-sanktionerne mod Østrig ophævet?

I Danmark, hvoren asylansøgning næsten bliver betragtet som kriminel, bliver asylansøgernes tenderet kriminelle hensigt begrundet med, at de færreste asylansøgninger for russer, armenier og georger, kan blive anerkendt. Om denne kvantitative begrundelse kan holde er spørgsmålet, for antallet af afviste asylansøgninger siger egentlig mere om asyllovene og praktiken, end om den egentlige asylberettigelse.

Isolering af kriminelle indvandre har intet til fælles med nutidens justits. En juristisk sanktion skal ikke tilsigte en bestraffelse, afskrækkelse eller vækspærring, men derimod en resocialisering af den kriminelle. En isolering føre ikke til resocialisering. Desuden burde de dansk politiker drage den konklusion, at de med den hidtidige justits ikke har fået greb om problemet med 2. generations indvandrene på en fornuftig måde. Men egentlig har de allerede fundet en frugtbar tilgangsvinkel: De har indsat ældre autoriteter som uautoriserede ordensvægtere i indvandrekvarterene, - med gode resultater. Hvis nu de unge indvandre egentlig kun anerkender disse autoriteter, er disse de eneste der er egnet til som judikative og eksekutive autoritet at sørge for resocialiseringen. En uddannet dansk jurist har ikke den nødvendige indsigt og forståelse til at kunne sørge for det. Kun en der kommer fra det frie åndsliv har den nødvendige socialeog pædagogiske indsigt. Vi foreslår derfor at de kriminelle selv vælger deres "dommer", også blandt nominerede folk fra deres egen kultur. En sådan dommers opgave vil ikke i så høj grad være at foretageden quantitative straffemål (længde og bødestørrelse), men derimod at bestemme over skyld og resocialiseringens ramme. I et jurygremium skal der også tages hensyn til etniske kriterier, hvis den anklagede ønsker det.