Koffi Annan og de Forenede Nationers reform

15.09.2000 - Rasmus Bjerregaard

UN-Millenium-mødet løber nu allerede et par uger. Hvilke forvendtninger og intention UN-Generalsekretæren Koffi Annan forbinder med Millenium-Topmødet, er tydelig at se i invitationen af både parlamentariske repræssentanter, og åndelige repræssentanter af alle (desværre kun konventionelle) retninger.

Forinden de Forenede Nationers (UN) forsamling havde Kofi Annan opfordret medlemsstaterne til mere effektivitet i samarbejdet og opfordret til at engagere sig for en omfattende modernisering af verdensorganisationen. Et lille mindretal må ikke kunne spærre for en beslutning, sagde Annan den 12.09.2000 og henviste til vetoretten, som de fem faste medlemmer af sikkerhedsrådet har - USA, Rusland, Frankrig, Storbritannien og Kina.

Men statscheferne understøtter desværre ikke rigtig Annan: USAs udenrigsminister Madelein Albright forcere en usminket afpresningspolitik. Hun forlagte en tydelig sænkning af det amerikaniske medlemsbidrag som forudsætning for at betale Washingtons gæld på 1,8 Milliard Dollar. UN må sørge for et "retfærdigt financeringssystem", sagde Albright den 12.09.2000 til starten af den 55. UN-forsamlings Generaldebatte; Kun da vil hendes regering kunne udstede en Check på 600 Million Doller som betaling for gamle forpligtelser.

Da USA i længere tid kun betaler småbeløber, er nu Japan og Tyskland UNs største bidragsydere, og det forleder disse to lande nu til at give deres gamle ønske om en plads i sikkerhedsrådet et stærkt eftertyk. Den tyske udenrigsminister Joschka Fischer forklarede den tyske interesse med hensyn til sikkerhedsrådet, ved en pressekonference. Berlin vil ikke mase sig frem, men arbejder vedholdent på af få en plads. Ønsket om et effektivt UN vokser over hele verden. Det vil få "reformtykket til at vokse yderligere" og før eller senere vil "altsammen gå meget hurtigt". Også Japans udenrigsminister erklærede at sikkerhedsrådets reform må genspejle den nutidige verdenssituation og dermed også udviklingslandenes styrkede betydning. Derfor må ved en udvidelse af sikkerhedsrådet også optages udviklingslande foruden yderligere industristater.

Det er som en hån mod Annan, når Fischer ser en optagelse af Tyskland i sikkerhedsrådet som en del af en handledygtig UN-reform. Annan presser eksplicit på for en opløsning og ikke en udvidelse af sikkerhedsrådet.

Men Annan er nu heller ikke helt uden skyld i den tyske og japanske begærlighed efter indflydelse på den globale sikkerhedspolitik. Annans reformkatalog havde et bredt indehold fra "low Politics" (f.eks. velfærdspolitik) til "high Politics" (sikkerhedspolitik).

Han har vurderet korrekt når ham mener, at UN for tiden har sin største rolle på det sikkerhedspolitiske område, og at Europas interesser især gælder dette område. Men det må også være klart for ham, at UN med "high Politics" kun vil være en brik i medlemmerne af sikkerhedsrådets spil. Desuden kan integrativ-funktionalistisk politik kun blive forceret med "low-Politics", og det vil kun være muligt at reformere UN og udvide dens kompetenser med "low-Politics". EFs historiske udvikling er et godt eksempel for en integrativ politik på grundlaget af "low Politics", med ekspanderende kompetensområder.

Annans Katalog er blevet vedtaget. I sluterklæringen den 15.09.2000 havde deltagerne stillet stærkere foranstaltninger mod krig, fattigdom, Aids og forurening i udsigt. Men netop de reformskridt som Annan ønskede er i sidste ende afgørende for en succesrig virkeliggørelse af disse mål.