Skandinavisk Institut for social tregrening Deutsch

 

DeutschEnglishDutchSkandinaviskFrançaisItalianoEspañolPortuguês (Brasileiro)Russisch
 
 contact  search  download  impressum 

Fri skole og tregrening

08/1919 - Rudolf Steiner

[804/01] I den nyere tid er åndslivet indenfor opdragelse og skolevæsen mere og mere blivet taget hånd om af staten. Den mening at skolevæsenet er et anliggende som staten bør tage sig af, er for tiden så dybt rodfestet i folksbevidsthed, at den som mener at måtte rokke ved denne mening bliver anset for en verdensfremmed "ideolog". Dog netop på dette livsområde foreligger der noget som har brug for en meget alvorlig overvejelse. For de som snakker om "verdensfremmede ideologi", aner ikke hvilke verdensfremmed sager de selv forsvarer. Vort skolevæsen bærer i særlig grad de karaktertræk som gennemspejler de strømninger i vort kulturelle liv som er i forfald. De nyere statsdannelser har i sin sociale struktur ikke fulgt med livets krav. De har f.eks. en udformning som ikke rækker til overfor nutidsmenneskets fordringer på erhvervslivets område. Dette tilbageliggende har de også påtrykt skolevæsenet, som de har gjordt helt afhængigt af sig efter at have fravristet det fra religionssamfundene. På alle trin uddanner skolen mennesker sådan som staten har brug for til præstationerne som den synes nødvendig. Statens behov gennemspejles i hvordan skolerne er indrettet. Man taler rigtig nok meget om almen menneskedannelse og lignende ting, som tilstræbes. Men vor tids mennesker føler sig i det underbevidste så stærkt som et led af den statslige ordning, at det slet ikke mærker at det taler om algen menneskedannelse og egentlig mener uddannnelse til en brugbar tjener for staten.
[804/02] I denne henseende lover sindelaget hos de socialistisk tænkende i dag intet godt. Man vil forvandle den gamle stat til en stor erhvervsorganisation. Statsskolen skal fortsættes i den. Denne fortsættelse ville forstørre alle fejl ved den nuværende skole på den mest betænkelige måde. Hidtil har denne skole indeholdt meget som sammer fra den tid da staten endnu ikke havde hånd om undervisningsvæsenet. Det er klart at man ikke kan ønske sig et overformynderi tilbage af den ånd som stammer fra disse gamle tider. Men man burde lægge an på at føre den fremskredene menneskeheds nye ånd ind i skolen. Denne ånd vil ikke være at finde i skolen hvis man former staten om til en erhvervsorganisation, og omdanner skolen sådan at den frembringer mennesker som skal blive de mest brugbare arbejdsmaskiner i denne erhvervsoragnisation. Man taler i dag meget om en "enhedsskole". Teoretisk kan man forestille gi denne enhedsskole som noget rigtigt fortræffeligt, man det er ikke teorien alene det kommer an på. For hvis man udformer skolen som et organisk led af en erhvervsorganisation, kan skolen ikke blive fortræffelig.
[804/03] Det som det må komme an på i vor tid er at forankre skolen i et frit åndslliv. Undervisning og opdragelse skal hente sine impulser ene og alene ud fra erkennelsen af det tilblivende menneske og dets individuelle anlæg. En virkelig antropologi må være grundlaget for opdragelse og undervisning. Man bør ikke spørre: Hvad trænger mennesket til at vide og kunne for den bestående sociale ordning, men: Hvad er der af anlæg i mennesket, og hvad er det som kan udvikles hos det? Da vil det være muligt at tilføre den sociale orden stadig nye kræfter udfra den opvoksende generation. Da vil der til enhver tid i denne ordning leve det, som de hele mennesker som træder ind i den, gør ud af den. Men man kommer ikke til at gøre den opvoksende generation til det som den bestående sociale organisation vil gøre den til.
[804/04] Et sundt forhold mellem sole og social organisation kan kun bestå hvis den sociale organisation stadig tilføres nye individuelle menneskehedsanlæg som ikke er hemmet i sin udvikling. Det kan kun ske når skolen og opdragelsesvæsenet stilles på egne ben indenfor den sociale organisme og får sit eget selvstyre. Stat og erhvervsliv skal modtage mennesker som er vokset frem og uddannet af det selvstændige åndsliv, men de skal ikke ud fra deres behov kunne foreskrive hvordan gangen i uddannelsen skal være. Hvad et menneske skal vide og kunne i en bestemt tidsalder må give sig af menneskenaturen. Stat og erhvervsliv må blive nød til at udforme sig sådan at de er tilpasset menneskenaturen. Hverken stat eller erhvervsliv skal kunne sige: Sådan skal vi have mennesket til et bestemt embede; prøv altså de mennesker vi trænger til og sørg forinden for at de kan og ved det som vi har brug for. Men åndslivets selvstændige system indenfor den sociale organisme skal ud fra sin selvstændige forvaltninge bringe de tilsvarende begavede mennesker til en vis grad af uddannelse, og stat og erhvervsliv skal indrette sig efter resultaterne af arbejdet indenfor åndslivets system.
[804/05] Da statens og erhvervslivets virksomhed ikke er noget som er afsondret fra menneskenaturen, men noget som udspringer af den, behøver man aldrig at frygte for at et virkeligt frit, selvstændigt åndsliv skal uddanne virkelighedsfremmede mennesker. Derimod opstår netop sådanne livsfremmede mennesker når de bestående institutioner indenfor stats- og erhvervslivet bestemmer over opdragelse og skolevæsen. For indenfor stat og erhvervsliv må synspunkterne fremkomme ud fra det bestående, det som er dannet. Til udvikling af det fremtidige menneske har man brug for helt andre retningslinjer for tænkning og følelser. Som opdrager, som lærer, kan man kun komme fremad når man på en fri, individuel måde står overfor den som skal opdrages og undervises. Når det gælder retningslinjerne for ens virksomhed skal man kun lade sig lede af indsigt i og erkendelse af menneskenaturen, den sociale ordnings væsen og lignende, og ikke være afhængig af forskrifter eller love som gives udenfra. Hvis man for alvor vil føre den nuværende samfundsordning over i en som ledes efter sociale synspunkter, må man ikke vige tilbage for at stille åndslivet - med opdragelses- og undervisningsvæsenet - på sit eget grundlag og give det en egen forvaltning. For ud fra et sådant selvstændigt system indenfor den sociale organisme kommer der til at fremstå mennesker som med iver og lyst vil virke i den sociale organisme. Ud fra en skole som står under formundskab af stat og erhvervsliv, kan der jo kun kommen mennesker som mangler denne iver og virkelyst, fordi de føler eftervirkningen af et formynderskab som noget lammende, som ikke burde havde været udøvet over dem før de var livet fuldt bevidste medborgere og medarbejdere i denne stat og i dette erhvervsliv. Det fremtidige menneske bør vokse op og udvikle sig ved den kraft som kommer fra den opdrager og lærer som er uafhængig af stat og erhvervsliv, og som derfor frit kan udvikle dets individuelle evner, fordi hans egne evner kan udfolde sig og virke i frihed.
[804/06] I min bog "det sociale spørgsmåls kernepunkter" har jeg forsøgt at vise at i livsopfattelsen blandt de partimæssig førende socialister lever i det væsentligste blot borgerstandens tankeverden fra de sidste tre til fire århundrede videre, drevet til en vis yderlighed. Disse socialister tror at deres ideer indebærer et fundstændigt brud med denne borgerlige tankeverden. Det er en illusion. Det som foreligger er at den borgerlige livsopfattelse har fået en speciel frave gennem arbejderklassens følelser og fornemmelser. Det kommer særlig sterkt til syne i den holdning som disse socialistiske førere har til åndslivet og dets indlemmelse i samfundsorganismen. På grund af erhvervslivets fremtrædende betydning indenfor den borgerlige samfundsorden i de sidste århundrede er åndslivet kommet i en stærk afhængighed af erhvervslivet. Dette hænger sammen med den måde som skolen blev føjet ind i samfundsorganismen på i nyere tid. Hovedsagen blev at gøre mennesket nyttig for stat og erhvervsliv. Man tænkte mindre og mindre på at mennesket i første række som sjæleligt væsen skulle være fyldt af bevidstheden om sin sammenhæng med en tingenes åndelige orden, og at det gennem denne sind bevidsthed gir mening til den stat og det erhvervsliv som det liver i. Tankemåden retter sig mindre og mindre efter en åndelig verdensorden og mere og mere efter produktionsforholdene i erhvervslivet. Hos de borgerlige blev det en følelsesmæssig retning i sjælelivet. Arbejderklassens ledere gjorde en teoretisk livsopfatning ud af dette, et livsdogme.
[804/07] Dette livsdgme vil komme til at virke ødelæggende hvis det skulle blive lagt til grund for skolevæsenets opbygning fremover i tiden. Men da det i virkeligheden, ud fra en nok så fortræffelig udformning af den sociale organisme som en erhvervsorganisation, ikke kan fremgå nogen pleje af et sandt åndsliv, i særdeleshed heller ikke nogen frugtbar indretning af skolevæsenet, så ville denne indretning måtte fremkomme ved at den gamle tankeverden blev ført videre. De partier som vil være bærere af en ny livsform, vil måtte lade det åndelige liv i skolerne fortsat plejes af bærerne af de gamle verdensanskuelser. Men da det under sådanne forhold ikke kan komme til nogen indre sammenhæng mellem den opvoksende generation og det gamle som plejes videre, vil det åndelige liv måtte komme til at forsumpe mere og mere. Sjælene hos denne generation ville komme til at blive lagt øde ved at de på en usandfærdig måde stod inde i et livssyn som ikke kunne være en indre kraftkilde for dem. Indenfor en samfundsordning som udgik fra industrialismen ville menneskene måtte blive sjæletomme væsener.
[804/08] For at alt dette ikke skal ske, tager ideen om tregreningen af den sociale organisme sigte på at løse undervisningsvæsenet fuldstændig fra stat og erhvervsliv. Den sociale funktion som tildeles de personer som deltar i undervisningsvæsenet, skal ikke være afhængig af andre indflydelser end de som kommer fra de mennesker som er beskæftiget i det. Forvaltningen af undervisningsanstalter, indretninger af læremetoder og målsætninger for undevisningen skal kun besærges af personer som samtidg er aktive lærere eller som er produktiv virksomme indenfor åndslivet. Enhver sådan person ville dele sin tid mellem undervisning eller anden åndelig virksomhed, og forvaltning af undervisningsvæsenet. Enhver som fordomsfrit vil indlade sig på en bedømmelse af åndslivet, kan indse at denne levende kraft som man trænger til for at kunne organisere og forvalte opdragelses- og undervisningsvæsenet, kun kan vokse frem i sjælen hvis man er virksom indenfor undervisning eller på anden måde er åndelig skabende.
[804/09] Dette vil vel i den nuværende situation kun indrømmes af dem som ikke forholdsindtaget ser at der må åbne sig en helt ny åndslivets kilde hvis man vil opbygge vor sammenbrudte samfundsordning. I kapitlet: Marxisme og tregrening har jeg peget på Friedrich Engels rigtige, men ensidige tanke: "istedet for at regere over personer, må man komme frem til at forvalte sager og lede produktionsprocesserne". Ligeså sigtig som dette er, ligeså sandt er det også at menneskernes liv i fortidens samfundsdannelser blot var mulig fordi menneskene dengang blev styret samtid med at erhvervslivets pruduktionsprocesser blev ledet. Ophører dette, må menneskene modtage de livsimpulser fra det frie, selvstændige åndsliv, som de før fik fra de regerende.
[804/10] Til alt dette kommer så noget andet. Åndslivet trives kun når det kan udfolde sig som en enhed. Den skabende kraft som gør mennesket til den rette medarbejder i erhvervslivet må komme fra den samme udvikling af sjælekræfterne som fører til en tilfredsstillende verdensopfattelse som bærer mennesket. Praktiske mennesker for det ydre liv kan kun fremgå af et undervisningsvæsen som på en sund måde også kan udvikle de højere livssynsimpulser. En samfundsordning som kun forvalter sager og leder produktionsprocesser vil lidt efter lidt komme på afveje, hvis det ikke bliver tilført mennesker med sundt udviklede sjæle.
[804/11] En nyopbygning af vort sociale liv må derfor vinde kraft til at indrette et selvstændigt undervisningsvæsen. Hvis menneskerne ikke længere skal "regere" over mennesker på den gamle måde, må der skabes mulighed for at den frie ånd i hver menneskesjæl kan få et så kraftfuldt greb på livet som muligt. Og denne ånd lader sig ikke undertrykke. Indretninger som vil regulere skolevæsenet ene og alene ud fra synspunkter som stammer fra en ordning af erhvervslivet vil være et forsøg på en sådan undertrykkelse. Stadige rystelser i vor samfundsstruktur ville være den uundgåelige følge af en ordning som ud fra ledelsen af pruduktionsprocesserne samtidig vil organisere skolevæsenet.
[804/12] For den som overskuer disse ting, vil det blive en af de vigtigste fordringer i vor til at grundlægge et menneskesamfund som energisk stræber efter frihed og selvstyre for opdregelses- og skolevæsenet. Ingen af de andre nødvendige behov i tiden vil kunne blive tilfredsstillet, hvis man ikke kan indse hvad der er det rette på dette område. Og der behøves egentlig blot et uindtaget syn på den form som vort nuværende åndsliv har, med dets oprevethed og med dets ringe bærekraft for menneskesjælene, for at indse det rigtige i dette.

Rudolf Steiner